Egentlig vil jeg jo gerne have, at det ikke handler om mig. Men for at nå derhen er det nødt til at have handlet om mig først. Ellers bliver jeg ved med at reagere på usikkerheder, frygt osv. Så for at det kan lade være med at handle om mig, er det nødt til at handle om mig.
Jeg kan ikke overskride mig selv, før jeg har et begreb om (apropos sande navne), hvem det er.
Jeg er godt klar over, at det er et individuelt projekt, men det er generelt ikke meget hjælp, vi får til at finde ud af os selv. Vi burde have et fag i folkeskolen. Lad os kalde det ”selvværd”. Hvorfor fanden skulle vi ikke lære det? Og i forlængelse deraf kunne vi have et fag om etik. Hvorfor er det i det hele taget, at vi ikke lærer at blive sunde og ordentlige mennesker i folkeskolen? Det må da være vigtigere end at kunne isolere x eller opremse Anden Verdenskrig i hovedtræk (som man alligevel ikke kan huske) eller få en svag idé om, hvordan de tektoniske plader skaber vulkaner. Det er alt sammen vigtig viden – det mener jeg – men ville vi ikke få mere ud af (på individuelt såvel som samfundsplan) at skabe hele, sunde og gode mennesker?
For at overkomme en individualisering af vores samfund, tror jeg, at vi er nødt til at intensivere den. Vi er nødt til at lære os selv at kende, så vi kan se ud over os selv. Vi er nødt til at finde ro i os selv, så vi kan finde ro uden for os selv.
