Undertrykt seksualitet. Skamfuld seksualitet. Bliver dominerende. Bliver til male gaze. Cirkulært.
Min seksualitet er ødelæggende. Overgribende. Så jeg må undertvinge den. Gemme den. Kue den.
Men det er først den kuede seksualitet, der bliver farlig. Det er der, min frihed til at vælge forsvinder. Det bliver påbydende. Jeg er arveligt ond. Biologisk. Og jeg må frygte mig selv, mit begær. Det er destruktivt. Ekspanderende. Dominerende.
I én måde at tænke på.
En anden er at se min seksualitet som livgivende og skøn. For den bringer liv. Og jeg kuer ikke naturligt andre, hvis jeg ikke selv er blevet kuet. For hvorfor skulle jeg? Jeg er nok.
Seksualitet som at være stolt af, ikke skamme sig over. Jeg er ikke født med arvesynd. Jeg lærer at tage den på mig. At frygte "monsteret" i mig. Jeg er ikke født med et male gaze, jeg har lært at tage det til mig. At se kvinder gennem det. Sexfikseret. Og måske mere oprindeligt: at se mig selv gennem det. Sexfrustreret. Såret over at skulle skamme mig over noget smukt i mit væsen, fordi vi endnu ikke har forstået, at mandlig seksualitet ikke er problemet. Undertrykkelsen er.
Jeg tror, jeg må hele det forhold til og det syn på mig selv, hvis jeg vil hele mit syn på andre og verden.
