At skulle falde ind i den rolle. At skulle have lyst til sex. Sex, ikke som nysgerrigt, udforskende og ærligt, nej, sex som manuskript. Sex som en akt. Jeg skal ville det her på den her måde. Stift, så jeg bliver stiv. Følger manuskriptet, mens jeg langsomt pakker mig selv væk, indtil jeg ligger og stikker og har det ubehageligt uden at kunne sætte fingeren på hvorfor. Måske løser det sig den her gang, hvis jeg bare kommer ind i hende. Måske løser det sig, hvis jeg kommer. Måske får jeg det behageligt igen.
Reduceret. Min nysgerrighed bliver kvalt. Jeg bliver kvalt. Ikke af hende. I et manuskript, men jeg ikke kan følge, ærligt. Jeg finder mig selv gang på gang, liggende, stikkende med en tissemand, som ikke bliver lyttet til, med en krop, som ikke bliver lyttet til. For det skal jeg jo ikke. Jeg skal bare sex. Også selvom ingen af os vil det, og jeg godt ved, at jeg ikke skal. Det er dybtliggende. En reaktion. Noget jeg når at gøre, inden jeg er bevidst om, at jeg gør det, og nu er jeg i gang med at gøre det, så hvordan skal jeg lige komme ud af den, mens jeg samtidig skal holde en facade oppe af, at der ikke sker noget ubehageligt i mig. Facaden er svær at bryde igennem, for så skal jeg indrømme min uærlighed, at jeg er en bedrager. Hey, vi ligger lige og har det tilsyneladende hyggeligt, griner, men det har vi faktisk ikke begge to, for jeg ligger bare her og bedrager dig. Jeg kunne vende det til ærlighed ved at sige det, men jeg er på overarbejde inden i mig selv, måske netop fordi facaden tager så meget energi at opretholde, og fordi nu er den nedadgående spiral gået i gang, og jeg kan ikke bare stoppe den, for jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, eller hvor jeg gør noget galt, mens jeg ligger og bedrager dig til at tro, at jeg har det godt, og bedrager mig selv til at tro, at det bliver bedre af ... sex.
