Faren ved at binde kærligheden til kroppen er, at forskellige kropslige reaktioner kan tolkes som kærlighed.
Måske har min krop slet ikke så mange distinkte måder at give udtryk for følelser på. Kærlighed, den aktive kærlige følelse, som kommer indefra, føder ofte over i sex og seksuel tiltrækning, men er oprindeligt noget andet. Det bliver let at drage konklusionen modsat, at sex er kærlighed. Og at fraværet af sex er fraværet af kærlighed. Følelserne bliver tynget af ansvar. De skal tolkes og reguleres - eller handles på. Min krop vil formentlig altid blive påvirket af synet af en nøgen kvindekrop, idéen, men det kan måske få lov at være, hvis jeg ikke forbinder den kropslige oplevelse med kærlighed. Så behøver det måske ikke blive tolket. Så behøver det måske ikke være andet end en kropslig oplevelse. Som jeg kan se og kommunikere. Som er okay, for det er ikke min skyld, at den kropslige oplevelse er der. Så kan dens påtrængenhed punkteres.
Kærlighed er viljen til eller ønsket om at se den anden, som de virkelig er.
Hvis kærlighed først og fremmest er kropsligt, så kommer jeg til at kræve af mig selv og hende. En følelse fra mig selv, og højst sandsynligt en krop fra hende. Krav er ikke kærlighed. Kærlighed til en anden er ikke at ville, at denne anden skal ændre sig. Kærlighed er plads. Kærlighed er omsorg. Kærlighed er viljen til og ønsket om at se den anden, som de virkelig er. Dette gælder også en selv. Jeg kan ikke elske mig selv, før jeg tør se mig selv, som jeg virkelig er. Uden ønsket om at ændre det. Kærligheden i en relation er at se den anden og sig selv. Det er altid plads til begge, hvis vi kan nå derned, hvor vi virkelig er, hvor intet skal ændres. Handler din ærlighed om den anden, har du endnu ikke fundet ind til din egen. For kun tryk skaber tryk. Kun pres på mig selv skaber pres på den anden. Øvelsen er at se det usynlige og blidt at være med det. At det er okay blidt at være med det. Hvis du ikke forstår, skal du ikke være ked af det. Jeg forstår det heller ikke helt.
