Fucking svar. De er alle vegne. Alle kaster om sig med dem. Det er ofte det eneste, vi kan finde ud af at dele med hinanden. Taler hinanden efter munden, for gud forbyde at jeg ikke kan tale med på dit svar. Tænk, hvis du havde et svar, som jeg ikke havde hørt. Det ville være en katastrofe. Som når man sidder i et spil Trivial Pursuit, og alle andre kan svaret på det tydeligvis åbenlyse spørgsmål, mens man selv sidder og krymper sig og forsøger at modulere sit ansigt således, at andre ikke kan se ens skam, hvilket besværliggøres af at situationens pres leder til en momentant sammensmeltning af din normalt intuitive evne til at modulere dit ansigt efter forgodtbefindende. Gud forbyde, at jeg havner i den situation mere en end gang. Eller i hvert fald ikke flere end to.
Så vi leger alle sammen med på svar. Ingen stopper op og spørger. Og svarene er alle steder. Vi ved alle sammen, hvordan vi metikuløst skal leve vores liv. Videnskaben giver os alle svar, vi har behov for og ikke har behov for. Jeg ved, at jeg skal motionere, spise varieret, pleje min tarm, undgå alkohol, og så fucking videre. Livet er sat på formel. Du skal huske det hele for at leve et godt liv. Hele pointen er at leve et godt liv. Er dit liv ikke godt, har du en diagnose. Noget er galt. Vi har svarene til dig. Her værsgo. Har du hørt om det her? Har du tænkt på det her? Skulle du overveje at købe det her? Jeg tænker bare på dit ve og vel.
Jeg lever i svar. Jeg spørger ChatGPT, hvordan det kan være, at jeg er træt, fordi jeg ikke kan få det til at passe med de svar, jeg har, i stedet for at lytte til det, min krop egentlig siger: du er træt. Hvil. Men er der noget, jeg kan gøre? Skal jeg have nogle vitaminpiller? Får jeg protein nok? Jeg lever i svarene i stedet for i min krop.
Og vi kaster dem efter hinanden konstant. Fucking svar. Jeg er ikke en undtagelse. Jeg sender mine svar ud i en mail. Se hvor gode mine svar er. Hold nu kæft. Hele pointen er at vende den om. Svar er fine. Men jeg må opleve mit eget liv indefra. Alverdens svar må gerne tage at fucke fuldstændigt ud af mit liv, så jeg langsomt kan begynde at lytte til, hvad min egen krop siger, til hvad mit eget sind siger. Ikke når jeg får at vide af andre, hvad min krop skal sige, eller mit sind skal sige. Uden det. Lad mig være. Verden bliver et mere interessant sted at være i, hvis vi deler vores egne svar. For alle.
