... om hvor jeg leder
Published 12 days ago • 1 min read
|
Det virker ikke at lede efter kærligheden i hende. Der finder jeg vurdering og ubehag.
Jeg fandt den ikke denne gang. Ikke sådan virkelig behageligt i hvert fald. Det er okay. Lidt ærgerligt. Men okay. Hvad er vejen til kærligheden?
At leve. At det er okay, at jeg lever. At det ikke er et tegn på, at jeg gør noget forkert, når jeg ikke føler intens kærlighed eller behov for at være nær, men et tegn på at jeg føler noget andet og har andre behov. Bare det. Som et levende menneske. Så jeg kan vise det glad frem. Og blive elsket for det. Forstå at jeg ikke kun kan elskes, når jeg føler intens kærlighed tilbage og lyst til at være nær.
Det føles bare stadig syndigt. Som om jeg ikke må. Og det er det, der trykker. Som kan få mig til at falde tilbage i at lede efter kærligheden i hende.
Jeg nåede ikke helt at forstå det i denne weekend. Men vi har tid.
|
|
|
Bare en tanke.
Find andre tanker her.
Svar på mailen modtages og læses blidt.
Send et brev?
Simon Tørnkvist
Provstevej 24, 2tv, 2400 København NV
Afmeld · Præferencer
|
|
|