bare en tanke.
Filosof, der insisterer på eksistentiel relevans. Men primært bare et menneske. Og det her er bare en tanke hver søndag. Måske bliver det til noget større en dag.
… -række fra en hængekøje
DEL IV For tretten år siden forsøgte jeg at visualisere en ældre version af mig selv, som var selvsikker. Som kunne finde ud af at snakke med piger. Som i første omgang bare turde åbne en samtale. Eller en eller anden form for kommunikation. Dengang holdt jeg kortene tæt, tæt, tæt ind til mig. Jeg kunne ikke vise noget, for hvis jeg viste noget af, hvad der skete i mig, så kunne jeg jo blive afvist. Eller hvad? Var det det? Det var udefinerbart. Et overvældende ubehag, som jeg kunne bruge til...
... -række fra en hængekøje
DEL III Ærligheden. Det er i ærligheden, jeg finder nuancerne. Lige så snart jeg sætter system over ærlighed, mister mine ord sin magt … magt føles forkert ladet. Kraft. Betydningsfuldhed. Uden ærlighed mister ordene sit væsen. Eller det væsen, de forsøger at beskrive. Sin relevans? Netop det her. For når jeg sætter ærlighed højest, rækker jeg ind i mig selv. Jeg skriver ikke flade ord, for ordene rammer noget virkeligt. Noget jeg sjældent er den eneste, der føler, for så unik er jeg...
... -række fra en hængekøje
DEL II Set i lyset af plads er det, at jeg mødte Elin, og det vi har gjort, ret fænomenalt. Set i lyset af trofæ og evig, konstant kærlighed en fadæse. Jeg kan godt forstå, at man vælger at gå efter sidstnævnte. Det er belønnende. Udadtil. Det ser godt ud på Insta. Det er en let kærlighed at forklare. Det bliver måske lidt presset, når hun skal begynde på diverse operationer for at opretholde sin status som trofæ i andres øjne. Det er nok også lidt presset for hende, at hun aldrig rigtigt...
... -række fra en hængekøje
DEL I Der er et forhold mellem muren og plads. Muren er rimelig specifik, tror jeg. Plads er universelt. Jeg vil gerne skrive en filosofi af plads. Ikke fordi det ikke er tænkt før. Fordi det handler om fokus. Hvad fokuserer vi på? Jeg er interesseret i, hvad der ville ske, hvis vores primære fokus var plads. Hvordan ville vi så vurdere alting? Muren er personligt. Det er plads også, men på en anden måde. Eller hvad? Måske bare mere specifikt for mig. Måske færre som vil forstå den. Eller som...
... tænkt på to måder
Lidt fjern Strækket i knæhaserne. Vinden i trækronerne, der tiltager og aftager. Hængekøjen, som svajer let. Jeg skal finde en tanke til i morgen. Søger i mine gamle tanker. Tanker, som blev tænkt på vejen. Tanker, som flosser en anelse. Man kan skimte en vej hertil i dem, men de har stukket i flere retninger. Haft flere idéer til grund. En stor idé er isolationen som præmis. At den anden skulle være sig selv, så jeg kunne se dem. At jeg skulle være mig selv, så de kunne se mig. Se....
... som jeg faktisk er stolt af
Om at finde hjem Hvis kærlighed er at give plads, altså at give plads til det, der ikke lige passer ind i ens egen verden eller ens billede af, hvad den anden burde være, for det må det jo være: at give plads på trods.., at ville at den anden skal være hele sit selv på trods.., er det så måske derfor, jeg ikke kan mærke Elins kærlighed, når jeg ikke er i min kerne? Altså fordi jeg ikke viser hele mig selv? Fordi jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg har gemt, og hvor jeg har gemt det. Fordi det...
... om hvordan vi kunne løse de fleste af verdens konflikter
Forstå mænd Isolationen. Jeg tror, det er isolationen. Jeg tror, det er den, der driver os. Måske. Den, der får mænd til at overskride grænser. Den, der får mænd til at snakke højt. Den, der får mænd til at tage plads fra andre. Den, der får mænd til at blive usikre. Den, der får mænd til at voldtage. Jeg tror, det er forskellige måder at håndtere isolationen på. "Håndtere". I mødet med verden lærer vi som drenge, at der er plads til en del af os. Den anden del er der naturligvis også plads...
... om græsk tid
Kairos På dansk har vi, mig bekendt, kun ét ord for tid. Tid. Det passede mig ikke rigtig, så jeg søgte i andre sprog og fandt, hvad jeg ledte efter, i oldgræsk. Ligesom de har flere ord for kærlighed, viste det sig, at de havde flere ord for tid. Altså forskellige former for tid. Hvorfor er det interessant? Fordi nye begreber giver mulighed for nye tanker, som giver mulighed for andre måder at være i verden. Det er eksistens. Kronos. Man forstår måske kronos. Vi bevæger os konstant i den....
... om hvor jeg leder
Synd Det virker ikke at lede efter kærligheden i hende. Der finder jeg vurdering og ubehag. Jeg fandt den ikke denne gang. Ikke sådan virkelig behageligt i hvert fald. Det er okay. Lidt ærgerligt. Men okay. Hvad er vejen til kærligheden? At leve. At det er okay, at jeg lever. At det ikke er et tegn på, at jeg gør noget forkert, når jeg ikke føler intens kærlighed eller behov for at være nær, men et tegn på at jeg føler noget andet og har andre behov. Bare det. Som et levende menneske. Så jeg...
... om at have det godt med at have det dårligt
Nutid Det er mærkværdigt, at jeg kan få det godt ved at lade mig selv have det dårligt. I det øjeblik jeg stopper med febrilsk at søge veje til at få det bedre. Når det bliver okay, at jeg resten af min aften bare har det lidt dårligt, og jeg ikke behøver finde veje til at få det på afstand. Så har jeg det stadig dårligt, men jeg har det samtidig fint med, at jeg har det dårligt. Der er ro i dårligdommen. Og den ro er rar, selvom dårligdommen ikke er det. Den vejer næsten op. Indtil det...
Filosof, der insisterer på eksistentiel relevans. Men primært bare et menneske. Og det her er bare en tanke hver søndag. Måske bliver det til noget større en dag.