Jeg tror ikke, at min pointe med kærlighed var, at man skal lade være med at ville ændre den anden. Pointen er, at det vil vi nok altid med forskellige ting, hjælpe dem med at se på sig selv anderledes, eller ændre et aspekt ved deres udseende, eller andet, men at det ikke er kærlighed.
Så det er fint at ville det. Det kan jeg ikke lave om på i mig. At jeg har lysten til at ændre. Sådan er jeg. Det må der være plads til. Men hvis jeg forstår, at det ikke har med kærlighed at gøre, så kan jeg vide, at hvis jeg fandt den person, som jeg ikke ville ændre noget som helst ved, fordi de lever op til mine idéer, så ville det ikke være kærlighed. For det kommer ikke af plads. Det kommer af perfektion. Det kommer af en fucking snæver kasse, som den anden ikke må træde ud af, for så er der brud i kærligheden. Så forsvinder den pludselig. Og hvis den anden slet ikke kan gøre noget galt, så oplever du nok, at du selv kan gøre rigtig meget galt. Altså: ikke plads. Kærlighed vil ikke ændre. Men det vil jeg. Det er derfor, at kærlighed er svært. Men mulig.
For eksempel når jeg eller Elins mor vil have Elin til at se på sig selv på en mere nænsom måde. Vi tror, at det kommer af kærlighed, for vi vil jo hendes bedste. Tror vi. Egentlig vil vi have hende til at have det godt, hvilket jeg har brugt et speciale på at problematisere. Men vi prøver at overtale hende, vi prøver at ændre hendes måde at se sig selv på. Så det kan blive mere behageligt for hende. Men det bidrager netop til problemet. Vi forsøger at leve hendes liv for hende. Vi støtter hende ikke i det, hun er. Vi fortæller hende, at hun burde være anderledes. Det giver ikke plads. Det er ikke kærlighed. Det er okay, for vi er også bare mennesker, men det er os, der tager fejl. Vi skal ikke ændre. Vi skal lytte.
Vi skal lytte og dele vores eget, vores bekymring eller vores usikkerhed om vores utilstrækkelighed, så hun møder andre mennesker i stedet for sin egen utilstrækkelighed. For hun er ikke utilstrækkelig. Men det kan være svært at se, når man ikke har fået lov til og blevet opfordret til at finde sit eget sprog, fordi ens oplevelse af verden er blevet sygeliggjort. Er blevet gjort til et problem. Er blevet gjort til noget, der skal fikses. For hendes bedste.
Jeg tror ikke, at der er særligt mange af os, der behøver diagnoser, hvis vi fik lov til at udtrykke vores oplevelse af verden og blev lyttet til. Hvis vi blev opfordret til at finde vores eget sprog. Vores begreber, som giver mening i forhold til vores oplevelse af verden.
Vi skal ikke nødvendigvis praktisere kærlighed. Men hvis vi vil, ligger den deri. I ikke at ændre den anden, men at lytte til dem. Dele med dem. Blive lyttet til. Hvilket er svært. Men vi kan jo øve os.
