bare en tanke.
Filosof, der insisterer på eksistentiel relevans. Men primært bare et menneske. Og det her er bare en tanke hver søndag. Måske bliver det til noget større en dag.
... om noget overvurderet
Begær og håb Jo mere jeg tager pornodelen ud af sex, jo mindre lyst får jeg til sex. Sådan føles det. Det føles lidt skræmmende. Jeg har lyst til at hænge fast i det. Se porno. Vække det der begær. For jeg skal jo have lyst til sex, og hvad ville der ske, hvis jeg pludselig ikke havde lyst til sex? Ja, så ville jeg have muligheden for at genopdage mine andre følelser. Så ville jeg få muligheden for ikke at have lyst til sex. For mig, i min erfaring, giver sex lige pludselig kun mening som en...
... om en valuta
Afseksualisering findes ikke i ordbogen Hvem havde set den komme, at jeg skulle stoppe med at forsøge at seksualisere Elin konstant, for at jeg kunne få mit naturlige begær tilbage? Ikke at det handlede om det, det var bare en dejlig sideeffekt. Jeg vil stadig forsøge at afseksualisere hendes krop. At give hende den tilbage ved ikke at skulle synes, at hendes bryster er for lækre. Så hendes krop også bare kan få fucking lov til at være en krop. Det har rykket lidt i de sidste dage. Vi så...
... fra mig
En lille søndagstanke Jeg er gået i flygt, kæmp eller spil død igen. Der kan jeg godt forsøge at give plads til den følelse, jeg har, men det bliver blindt. En stor del af mig er blind, for jeg føler mig stadig truet i min reptilhjerne. Mine umiddelbare udveje bliver flygt fra følelsen eller kæmp imod den. Når jeg forsøger at tvinge mig selv til at give den plads, ender jeg nok vidst bare med at spille død. Stadig truet. Det betyder, at jeg ikke kan dele og modtage omsorg i stedet for. Jeg er...
... fra en lang gåtur
Dag ét til fire af tolv 06.06.2025 Margretetorp 20:30 Dag ét, Sverige gåtur. Av mine fødder. Omkring 40 km på fod. 11 timer på farten. Kunne ikke finde ud af Helsingborg. Købte nyt regntøj - genialt. Gik for langt. Blaffer mere fra nu. Helt smadret i fødder, knæ og hofter, men mit hoved er kvikt nok. Jeg har ikke spist så meget, men min krop har bare kørt på, som om jeg havde nogle depoter liggende. Måske dem, der har gjort mig sløv i mit fysisk inaktive tænkeliv? Det føles sådan. Tror ikke...
... mod ...
Startende ved mit speciale Mit speciale: emotionel plads, eksistentiel frihed. Frihed til at vælge og handle. Frihed fra frygten for sine følelser og tanker. De får alle plads. Også dem, som mit samfund dømmer som psykopatiske. Hvis de får plads, drives jeg ikke til at handle på dem. Og derudover må jeg tage ekstra skridt for at forsøge at give plads til andre. Altså lytte til dem. Og lytte til mit eget selv. Lytte efter. For jeg er mere end bare mit intellekt, og verden er mere end bare mig....
... om et skrøbeligt væsen
Ting, som jeg ville ønske, blev talt mere om, når der tales om mænd: At vi altid skal give. Altså kan vi ikke finde ud af at tage imod helt dernede. Omsorg er et abstrakt. En anerkendelse af at den anden forsøger. Et tak, det er fint nok. For det føles fint nok. Sådan har det jo næsten altid føltes. Det føles som altid. At vi holder så godt fast i os selv, at vi ikke kan bryde sammen og hulke. Mange af os i hvert fald. Græde, måske lidt hist og her. Hulke? Nope. Det ville kræve, at jeg gav...
... om bånd
Bundet Jeg lever det lige nu. Læser. Lever. Forsøger at være, med Elin. Hovedpine. I frontallappen. Kolde fingre på tindingerne. Forsøger at køle ned. Der er nogle bolde i luften lige nu. Og en fucking myg, der flyver bzzzzzzzzzzzz i høj pitch forbi mit øre. Bånd. Der er noget med bånd. Som Le Guin skrev det. Noget med båndet mellem to mennesker. Det er ikke bare, at man aftaler at være et par. Jeg tror, det er, at man vedvarende tør vise sig selv, hele sig selv og har mod på at se den anden,...
… -række fra en hængekøje
DEL IV For tretten år siden forsøgte jeg at visualisere en ældre version af mig selv, som var selvsikker. Som kunne finde ud af at snakke med piger. Som i første omgang bare turde åbne en samtale. Eller en eller anden form for kommunikation. Dengang holdt jeg kortene tæt, tæt, tæt ind til mig. Jeg kunne ikke vise noget, for hvis jeg viste noget af, hvad der skete i mig, så kunne jeg jo blive afvist. Eller hvad? Var det det? Det var udefinerbart. Et overvældende ubehag, som jeg kunne bruge til...
... -række fra en hængekøje
DEL III Ærligheden. Det er i ærligheden, jeg finder nuancerne. Lige så snart jeg sætter system over ærlighed, mister mine ord sin magt … magt føles forkert ladet. Kraft. Betydningsfuldhed. Uden ærlighed mister ordene sit væsen. Eller det væsen, de forsøger at beskrive. Sin relevans? Netop det her. For når jeg sætter ærlighed højest, rækker jeg ind i mig selv. Jeg skriver ikke flade ord, for ordene rammer noget virkeligt. Noget jeg sjældent er den eneste, der føler, for så unik er jeg...
... -række fra en hængekøje
DEL II Set i lyset af plads er det, at jeg mødte Elin, og det vi har gjort, ret fænomenalt. Set i lyset af trofæ og evig, konstant kærlighed en fadæse. Jeg kan godt forstå, at man vælger at gå efter sidstnævnte. Det er belønnende. Udadtil. Det ser godt ud på Insta. Det er en let kærlighed at forklare. Det bliver måske lidt presset, når hun skal begynde på diverse operationer for at opretholde sin status som trofæ i andres øjne. Det er nok også lidt presset for hende, at hun aldrig rigtigt...
Filosof, der insisterer på eksistentiel relevans. Men primært bare et menneske. Og det her er bare en tanke hver søndag. Måske bliver det til noget større en dag.